I en selvstyrende organisation er det væsentligt at sikre tydelig vision - gennemarbejdede og implementerede værdier. Det er dette, alle skal styre efter og træffe beslutninger ud fra i dagligdagen frem for at gøre det på baggrund af rammer og regler, der som oftest er langt mere stive og ikke altid kan anvendes i en dagligdag, hvor det er menneskelige relationer og interaktioner, der både er værktøjet og produktet
Vi har derfor lagt vægt på, at alle medarbejdere har været med til at udarbejde både vision og værdigrundlag på Vinklen og CSB.
Vores vision i den udformning den har i dag, er udarbejdet januar 2006. Visionen er blevet til i samarbejde mellem alle medarbejdere og en ekstern konsulent. Visionen er det overordnede mål for Vinklen og for at omsætte den / opnå den, har vi udarbejdet styrende principper, som er rettesnore – prioriteringer – vægtninger i arbejdet, og som vi alle skal følge på det overordnede og det konkrete plan, således at det bliver muligt for os at bevæge os i samme retning hen imod Visionen. Bl.a. har vi fastsat:
De to nævnte styrende principper er bl.a. fastlagt for at sikre, at vores iver for at skabe udvikling ikke løber af med os, og vi i processen mister nogle eller det væsentlige - nemlig fokus på - og arbejdet med beboerne. Dette er noget vi p.t. hjælper hinanden med at have fokus på og øver os i.
Vores værdigrundlag er første gang udarbejdet i december. 2000 og revideret december 2004. Begge gange i en proces, hvor alle medarbejdere har deltaget, bidraget og endeligt sagt ja til at implementere dette i deres arbejde. Værdierne, som er dynamiske og fremadrettede, dækker de mange varierede opgaver Vinklen varetager. Vi arbejder fortsat med at leve op til vores værdigrundlag og igangsætter hvert år udviklingsprojekter både for Vinklen generelt og i grupperne ud fra de områder, hvor vi gerne vil blive bedre til at leve op til det, vi har beskrevet. Således betragter vi værdigrundlaget, som noget vi konstant skal arbejde hen imod at leve op til. I 2004 da vi vandt Københavns Kommunens kvalitetsudviklingspris, skrev assessorerne bl.a. i deres feedbackrapport om dette: [Tekst mangler]